Bombarda - med multirulle - Fiskesnack.com - För oss bakom flötet...

Allmänt meddelande

Collapse
No announcement yet.

Bombarda - med multirulle

Collapse
X
 
  • Filter
  • Klockan
  • Visa
Clear All
new posts

  • Bombarda - med multirulle

    Bombardafiskeri – med multirulle.

    Gennem snart mange år har jeg om vinteren – når fluefiskeriet medfører en blå, dybfrossen røv i waderserne – gået inde på det tørre og fisket med bombarda. Og altid med multirulle. ”Hvorfor nu det?” Vil mange spørge. Der er vel ingen grund til at gøre det sværere end det er i forvejen? Nej, det er det ikke, tværtimod giver brugen af multirulle flere fordele, som nemt overses. Det vil jeg fortælle lidt om i det følgende.

    For det første er der smertensbarnet: Linen. De fleste har oplevet, at den mest brugte line i dag, fletlinen, har en større tendens til at ”klistra”, mens en glat monofil nylonline bedre glider af, når den får kontakt med andre materialer. Da jeg en kort periode for et par år siden gik et par trin tilbage i min udvikling og anskaffede en fin haspelrulle (mest fordi det var nedsat til en trediedel af prisen og derfor tilfredsstillede mine medfødte jyske instinkter for nærighed og for at gøre en god handel) skulle det naturligvis prøves til bombardafiskeriet. Der sad en god fletline på rullen – og det var en plage at fiske med. Trods montering af diverse hjælpemidler som vatpinde under bombardaen og linestop på hovedlinen over bombardaen gav det indimellem ophægtning af forfanget. Ikke fordi det var voldsomt mange, men nok til at det var irriterende. Jeg vil anslå det til ca. hvert tiende kast. Ikke mange, vil de fleste måske sige. Men i forhold til multirullen er der tale om en faktor ca. 30! Jeg kan dårligt huske, hvornår jeg sidst har haft en ophægtning med multirullen, men husker den seneste, hvor nedslaget skete oven i hovedet på en skarv, som dykkede ud dér, hvor riggen landede. Jeg antager, fuglens medfødte tilbøjelighed for at ødelægge så meget som muligt for os lystfiskere motiverede den til at lave ravage med min line/forfang.

    Den observante læser vil undre sig over, hvorfor noget tilsvarende ikke sker, når man bruger multirulle. Grunden er, at flere omstændigheder arbejder sammen om at modvirke linebøvlet, men den vigtigste er nok, at der bruges monofil nylonline. I hvert fald gav det øget linekludder ved bombardaen, da jeg forsøgsvis prøvede med en fletline på multien – dog ikke nær så meget som ved brug af haspelrulle. Dette tilskriver jeg, at det er nødvendigt at bremse multien umiddelbart før nedslaget for at undgå overløb. Med andre ord: Det sker helt automatisk. Lineafløbet kan selvfølgelig også stoppes på en haspelrulle ved at lægge venstre hånd på spolen eller med pegefingeren på spolekanten. Så hvis du mestrer teknikken samt bruger nylonline på din haspelrulle opnår du stort set det samme – dog med en ret stor reduktion af kastelængden i forhold til den tynde fletline med en brudstyrke på 6 – 9 kg. Med en multirulle er der ikke nogen væsentlig forskel på, om man bruger 0,25 mm eller 0,35 mm med kastebremserne korrekt justeret. Skulle det frygtelige ske: at du mister et stykke line, er det forresten rart at tænke på, at man ikke har efterladt et stykke uforgængeligt og helvedes stærk fletline i naturen, men ”bare” et stykke nylonline, som er nedbrudt efter forholdsvis kort tid.

    Selve riggen laver jeg ud fra KISS – princippet (Keep It Simple, Stupid). I diverse artikler har jeg set eksempler på meget udspekulerede ”opfindelser”, som skulle reducere linebøvlet og samtidig optimere alt andet. Det er da i orden med mig, hvis det virker.

    Men underligt nok er der aldrig nogen, der skriver noget om én af de vigtigste årsager til al besværet, nemlig de benyttede knuder. De fleste af os (og i hvert fald de fleste fluefiskere) har for længst fundet ud af, at dén løkke, som fluen sidder i, helst skal have tampen vendt mod fluen – ellers fanges der for meget skidt i løkkeknuden. Til selve bombarda-riggen benytter jeg et passende stykke 0,70 mm nylon , så bombardaen kan glide ca. 10 – 15 cm på dette stykke nylon.

    Nu kommer dén del af opskriften, hvor forstanden skal bruges. Ud fra det foregående vil de fleste have gættet, at tampen fra knuderne skal vende ud mod fluen for at undgå hægtning, og så linen glider af. Dette er meget vigtigt for riggens problemfrie funktion. Og eftersom der skal laves et øje på 0,70 mm linen både over (til kastelinen) og under (til forfanget) selve bombardaen, skal der naturligvis også laves forskellige knuder. Heldigvis er der kun brug for 2 slags knuder, nemlig en dobbelt kirurgknude og en Non-slip mono loop (den har vist ikke et dansk navn). På kirurgknuden vender den løse tamp bort fra loopen, mens tampen på Non-slip mono loop vender ind mod loopen. Konklusion: Over bombardaen skal der bruges en dobbelt kirurgknude (kan googles med ”double surgeons knot”), mens der ”under” (ud mod fluen) skal bruges en Non-slip mono loop. Du har nu en rig, hvor tampen både over og under bombardaen vender ud mod fluen. Og for lige at runde riggen af: Det forholdsvis stive stykke 0,70 mm nylon vil virke på stort set samme måde som diverse vatpinde, bombardasticks og andet overflødigt skrammel ved at holde forfanget et stykke borte fra bombarda og kasteline under flyvningen mod målet.

    Kastelinen bindes fast i nylonløkken med en Non-slip mono loop, mens forfanget med en kirurgløkke fastgøres i den underste løkke i riggen med en loop-til-loop samling. Fluen monteres i en Non-slip mono loop. Du har nu en rig, hvor alle 5 knuder vender tampen ud mod fluen. Det er vel indlysende for de fleste, at der ikke er meget for forfanget at hægte sig fast i? Og skulle det ske – hvad jeg ikke ved – er der gode chancer for at det blot glider af for derefter at fiske normalt.

    Multirullen er nærmest ideelt til de forholdsvis tunge og kompakte kastevægte, som bombardaer er. Mit eget ”værktøj” er lidt forskelligt – det afhænger meget af vejret. Sommer, forår og efterår foretrækker jeg ægte fluegrej (som jeg også har med i rygsækken på ”bombardaturene” for de tilfælde, hvor fiskene befinder sig foran støvlesnuderne). Når jeg bruger spinnegrej i ikke alt for koldt vejr, kommer der et ældre Curado 201 D (fra dengang de blev fremstillet i Japan) på en drøm af en gammel eenhånds Fenwick 7½ fods multistang med kastevægt 3 – 12 g. Men da jeg som nævnt mest bruger bombarda om vinteren, har jeg fundet en anden kombination, som har flere fordele. Jeg bruger på skift 3 forskellige hjul, nemlig et ABU Ambassadeur 5500 C , et AMB. 5500 Mag Elite (til varierende vindforhold), begge med 0,33 mm line samt yndlingshjulet, et Ambassadeur 2500C med 0,28 mm line. De er alle over 25 år gamle og bliver bedre og bedre med tiden. Det gamle Ambassadeur 5500C er uden Instant Anti Reverse (hvilket jeg foretrækker, altså uden), men med keramiske lejer og lidt andet bling-bling fra UT i Sverige. Det lille 2500C har også fået keramiske lejer, men hvad der gør det helt enestående blandt multirullerne er, at slirebremsen er forsynet med en knarre, så der også er lidt musik for ørerne, når en fisk er stor nok til trække line af hjulet. Med disse 3 ”vinterhjul” bruger jeg en 3- delt 9 fods ABU Crossfire med kastevægt 7 – 29 gram. 3-delt, fordi den er nemmere at have i rygsækken, hvis/når jeg skifter over til fluegrejet (som regel en 9 fod 4-delt Sage XP eller One, som også passer fint i rygsækken, mens der fiskes med bombarda).

    Måske undrer det nogen, at mine ruller til vinterbrug alle er til højrehånds-indspinning? Forklaringen er, at der er brug for en nogenlunde anvendelig højre hånd til at betjene multirullen. Her tænker jeg især på kastet, både selve ”slippet”, når kastet afgives, samt bremsningen lige før bombardaen lander. En varm (og brugelig) hånd er nemmest at opnå ved , at man bruger den, og for mit vedkommende sker det ved at spinne ind. Hvis det er rigtig koldt, går jeg over til at bruge det lille 2500C, som kun henter ca. 40 cm line ind pr. håndtagsomdrejning (mod ca. 60 cm på de to andre). Dèt giver varmen med de mange omdrejninger på rullen. Venstre hånd kan beskyttes af en god varm luffe eller handske – den bruges kun til at holde om stangen med. Knæk & bræk ude i kulden.

    Hoppas Ni förstår min dialekt – annars förlåt.

    Mvh jr

  • #2
    Jag håller med om att nylonlina ger mindre trassel. Själv har jag inga problem med kombinationen bombarda/haspel men så är jag ju tämligen van vid att hantera haspelutrustning. Att vissa upplever att en multirulle ger mindre problem kan sammanhänga med att den ju bromsar linan genom kastet, dvs samma fenomen som gör att en wobbler inte hänger upp sig på linan. Med en haspel måste man behärska konsten att bromsa/fjädra linan i kastets slutskede (men det gör ju alla vana haspelfiskare utan att ens tänka på det).

    Kommentera


    • #3
      Mange tak for dit svar, Herman. Jeg tror, du har en fin iagttagelse her: "... kan sammanhänga med att den ju bromsar linan genom kastet, dvs samma fenomen som gör att en wobbler inte hänger upp sig på linan". Du har formentlig ret i, at dette har stor betydning. Du har også givet mig inspiration til at gøre et forsøg med haspel + bombarda, men med dén forskel, at de 5 yderste meter på rullen skal være nylon. (og måske handtaget på høgre sida).

      Fra 1960 til 1990 har jeg brugt haspel, ikke multirulle als. Fra 1990 begge typer. Kom til at se dit "Old School Sportfishing", og det gav lyst til prøve igen, hvad der for mig personligt er "Old School". Tak for din inspiration . mvh jr

      Kommentera


      • #4
        Ett problem som kan uppstå när man,med en haspelrulle, skarvar på en slaglina av nylon på en flätlina är att knuten bromsar när den ska genom spöringarna. När detta sker lämnar ibland flätlinan spolen snabbare än vad kastvikten (betet eller bombardan) "drar"vilket resulterar i en slags motsvarighet till backslag (overrun) och trassel.

        Kommentera


        • #5
          Ursprungligen postat av lausvik Visa inlägg
          Ett problem som kan uppstå när man,med en haspelrulle, skarvar på en slaglina av nylon på en flätlina är att knuten bromsar när den ska genom spöringarna. När detta sker lämnar ibland flätlinan spolen snabbare än vad kastvikten (betet eller bombardan) "drar"vilket resulterar i en slags motsvarighet till backslag (overrun) och trassel.
          Spelar det någon roll vilken knut du använder till skarven? Jag har läst en del gott om FG-knot men inte prövat själv ännu. Svår att knyta sägs det (delvis beroende på hur man knyter den vad jag förstått) men stark och mycket smäcker om knuten korrekt vad jag förstår. Prövat den?

          Kommentera


          • #6
            Ursprungligen postat av anteman Visa inlägg
            Spelar det någon roll vilken knut du använder till skarven? Jag har läst en del gott om FG-knot men inte prövat själv ännu. Svår att knyta sägs det (delvis beroende på hur man knyter den vad jag förstått) men stark och mycket smäcker om knuten korrekt vad jag förstår. Prövat den?
            Jag kör uteslutande fg-knot till mitt abborre kombo o funkar utmärkt även i små spöringar. Brukar skarva på 2-3m fc lina o kapa vid behov. Då behöver ja inte knyta om knuten så ofta lr när jag byter fisketeknik.
            Den som tycker sex är det skönaste som finns har aldrig varit riktigt skitnödig

            Kommentera


            • #7
              Ursprungligen postat av anteman Visa inlägg
              Spelar det någon roll vilken knut du använder till skarven? Jag har läst en del gott om FG-knot men inte prövat själv ännu. Svår att knyta sägs det (delvis beroende på hur man knyter den vad jag förstått) men stark och mycket smäcker om knuten korrekt vad jag förstår. Prövat den?
              Det verkar bero på en rad faktorer av vilka själva knuten är en. Andra är hur grov tafs man använder, vilken flätlina och dess dimension, hur spöringarna ser ut osv. Man får helt enkelt pröva sig fram. Vad gäller skarvknutar använder jag oftast den sk Slim Beauty. itet knepig men när man väl lärt sig den så är det en bra knut som löper smidigt genom spöringarna.

              Kommentera


              • #8
                Ursprungligen postat av lausvik Visa inlägg
                Det verkar bero på en rad faktorer av vilka själva knuten är en. Andra är hur grov tafs man använder, vilken flätlina och dess dimension, hur spöringarna ser ut osv. Man får helt enkelt pröva sig fram. Vad gäller skarvknutar använder jag oftast den sk Slim Beauty. itet knepig men när man väl lärt sig den så är det en bra knut som löper smidigt genom spöringarna.
                Ja är du nöjd så finns ingen anledning att byta, annars säger vissa följande, om än inte bekräftat:
                Click image for larger version

Name:	IMG_0373.PNG
Views:	1
Size:	161,2 KB
ID:	1786048

                Kommentera


                • #9
                  Den där diskussionen handlar ju inte om hur pass bra knuten går genom spörinarna utan om hur den håller. SB är litet knepig att få till men när man knyter den korrekt så håller den...

                  Kommentera


                  • #10
                    Ursprungligen postat av lausvik Visa inlägg
                    Den där diskussionen handlar ju inte om hur pass bra knuten går genom spörinarna utan om hur den håller. SB är litet knepig att få till men när man knyter den korrekt så håller den...
                    Jo det sista inlägget på sidan menar just det men jag har inte läst tråden i sin helhet.

                    Kommentera

                    Foton

                    Collapse

                    Det finns inga resultat som uppfyller dessa kriterier.

                    Relaterat

                    Collapse

                    Ämnen Statistik Senaste inlägg
                    Startad av Bergman, 2006-09-21, 06:21
                    78 svar
                    102 023 visningar
                    13 gillar
                    Senaste inlägg Henke E
                    av Henke E
                     
                    Arbetar...
                    X